Rutebus - VEU godtgørelse

AMU Juul A/S

Kurset er et AMU kursus og det er derfor muligt at søge VEU godtgørelse og befordringsgodtgørelse. Satserne reguleres årligt, og er i 2018 fastsat til kr. 860,00 i VEU godtgørelse pr. kursusdag (7,4 timer) og kr. 0,97 i befordringsgodtgørelse. Hvorvidt du er berettiget til godtgørelse godkendes af din A-kasse, eller Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningministeriet.

De grundlæggende regler for VEU- og befordringsgodtgørelse er:
- Du skal ansøges SENEST 4 uger efter kurset er slut.
- Du kan kun få befordringsgodtgørelse hvis du søger, og er berettiget til, VEU godtgørelse.
- Det er ikke muligt at modtage mere end 7,4 timers VEU godtgørelse pr. kursusdag.
- Godtgørelsen skal søges elektronisk via efteruddannelse.dk - vores kundeservice hjælper gerne hvis der er spørgsmål.

Hvem skal søge - virksomhed eller medarbejder?
Hvis medarbejderen selv skal modtage VEU godtgørelsen, kan han/hun gøre det via sin personlige NemID på efteruddannelse.dk Dette er den typiske løsning når medarbejderen er på kursus uden samtidig at få løn fra arbejdsgiveren.
Hvis det er virksomheden der søger, skal det gøres via virksomhedens digitale signatur. Dette vil normalt være tilfældet hvis en virksomhed har tilmeldt en medarbejder til kursus hvor medarbejderen samtidig modtager løn.

Du kan læse mere om godtgørelse i forbindelse med AMU kurser på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside her

Hvis du har spørgsmål til godtgørelse, eller ønsker råd og vejledning, er du meget velkommen til at kontakte vores Kundeservice på tlf. 46 32 10 22
 

© Copyright 2018 | AMU Juul A/S | Abildgårdsvej 14 | 4000 Roskilde | Tlf: 46 32 10 22 |  Powered by: Webex ApS