Teknikkort kat. C/E


Lektion 6-7

Kontrol af styreapparatet:

Eleven skal på et holdende påhængskøretøj kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt:

  • Ved drejekransen må der ikke forekomme væsentligt slør. Dette kontrolleres ved kun at afbremse påhængsvognens baghjul og foretage små rykkende bevægelser med den tilkoblede lastbil (rokkeprøve).
  • Drejekransens monteringsbolte kontrolleres for fastspænding, hvilket bedømmes under rokkeprøven og/eller ved eventuel rustdannelse omkring boltene.
     

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved styreapparatet og udpege, hvor fejlene kan opstå:

  • Slør ved drejekransen kan være tegn på slitage i selve drejekransen eller tegn på, at monteringsboltene til drejekransen er løse.

 
 

Kontrol af bærende dele:
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved de bærende dele er opfyldt:

  • Dæk skal på alle hjul have mindst 1 mm dybde i slidbanens hovedmønster. Sliddet bør ikke være ujævnt, og dækket skal være uden beskadigelser.
  • Nav- og hjulmøtrikker skal være afskærmet ved hjulkapsel eller lignende, såfremt de ligger uden for dækkets yderside.
  • Chassisrammen og trækstangen må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt.
  • Luftbælge skal være tætte, bedømt ved, at utætheder vil kunne høres som en hvislen. Påhængskøretøjet vil blive »skævt« ved større utætheder, og luftforbruget bliver unormalt stort, eventuelt aflæst på manometer.
  • Akslen skal være fastspændt til fjedren.
  • Væsentligt slør må ikke forekomme i drejekransen eller triangelbefæstelsen. Dette kontrolleres ved kun at afbremse påhængsvognens baghjul og foretage små rykkende bevægelser med den tilkoblede lastbil (rokkeprøve).
  • Drejekransens monteringsbolte kontrolleres for fastspænding, hvilket bedømmes under rokkeprøven og/eller ved eventuel rustdannelse omkring boltene.
 
 

Tegn på fejl ved bærende dele:

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl i bærende dele og udpege, hvor fejlene kan opstå:

  • Ujævnt/skævt dækslid kan skyldes fejl i affjedringssystemet, ubalance i hjulene eller forkert dæktryk. Ved påkørsel af kantsten eller lignende vil der kunne opstå skader på dækket (slidbane og karkasse).
  • Unormal dækform ved vejbanen eller unormalt varmt dæk efter nogen tids kørsel tyder på ukorrekt dæktryk, som i længden kan ødelægge dækket. Dæktrykket bør i så fald kontrolleres ved brug af dæktryksmåler.
  • Revner i malingen eller koncentrerede rustdannelser (ruststriber) på chassisramme eller fjedre kan skyldes brud. Rustdannelser omkring bolte og nitter tyder på, at de har løsnet sig på grund af slid eller manglende vedligeholdelse.
  • Når påhængskøretøjet under kørsel ligeud ikke følger lastbilens spor, kan det være tegn på, at en aksel har forskubbet sig, eller at trækstangen/træktrianglen er skæv.
 


Karrosseri, opbygning og dets fastgørelse:
Eleven skal kunne kontrollere følgende forhold:

  • at døre til eventuelt lastrum er forsvarligt lukket/fastgjort,
  • at skærme og eventuelle stænklapper er hele og fastgjorte,
  • at eventuel container eller veksellad er forsvarligt fastgjort,
  • at eventuel presenning er tilspændt,
  • at eventuelt gods er placeret og fastgjort forsvarligt og
  • at eventuel læssemekanisme (fx læssebagsmæk eller kran) er fastgjort forsvarligt.



Kontrol af tilkoblingsanordninger:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til tilkoblingsanordninger er opfyldt:

  • Væsentligt slør må ikke forekomme mellem lastbilens koblingsdel og påhængsvognens koblingsdel. Dette kontrolleres ved kun at afbremse påhængsvognens baghjul og foretage små rykkende bevægelser med den tilkoblede lastbil (rokkeprøve).
  • Træktriangel/trækstang må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt.



Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved tilkoblingsanordninger og kunne udpege, hvor fejlene kan opstå:

  • Mærkbare stød under kørsel i forbindelse med acceleration eller bremsning kan være tegn på væsentligt slør i koblingsdele eller ledforbindelser.
  • Når påhængskøretøjet ikke følger lastbilens spor under kørsel ligeud, kan det være tegn på deformeret trækstang/træktriangel.



Sammenkobling:

Eleven skal kunne kontrollere lovligheden af følgende sammenkoblinger på grundlag af registrerings- og/eller koblingsattester og køretøjspåskrifter:

  • Fast kombination, hvor lastbil og påhængskøretøj er synet og godkendt sammen.
  • Variabel kombination, hvor lastbilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer.
  • Synsfri sammenkobling af lastbil og påhængskøretøj.


Lektion 12-13
Kontrol af bremser:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsernes forsyningskreds og dens enkelte dele er opfyldt:
  • Trykluftbeholdere skal være fastspændte og må ikke være synligt tærede eller bulede. Beholderne skal kunne tømmes for kondensvand.
  • Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæringer, utætheder eller revner, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele.
  • Slangekobling skal være tæt, bedømt ved hørlig udsivning af luft, samt korrekt sammenkoblet.


Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsernes styrekreds og dens enkelte dele er opfyldte:

  • Styreventilen og bremseventilen kontrolleres ved at aktivere bremsepedalen og derefter slippe den. Man vil da kunne høre, at bremsemembranerne og -cylindrene udluftes, bedømt ved hørlig udsivning
    af luft.



Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsernes bremsekreds og dens enkelte dele er opfyldte:

  • Luftforbruget ved en fuldbremsning med standset motor må som hovedregel ikke overstige 0,5 bar, da dette kan indikere manglende justering af bremserne på enten bilen eller påhængskøretøjet.


Eleven skal kunne kontrollere, om kravene til påhængskøretøjets bremsesystems tæthed og belastning er opfyldt i både forsynings- og i bremsekreds bedømt ved følgende prøver:

  • Tæthedsprøve udføres ved at bringe trykket i forsyningskredsen op til højeste arbejdstryk. Bremsepedalen trædes ned til fast stop, og motoren standses, og der lyttes efter udsivning. Hvis der ikke konstateres udsivning eller konstateres trykfald fra anlægget, er det tilstrækkeligt tæt.


Eleven skal have kendskab til, at tætheden på påhængskøretøjets bremseanlæg kan foretages ved at frakoble forsyningsslangen. Der må i dette tilfælde ikke forekomme hørlig udsivning af luft fra bremsesystemet på påhængskøretøjet.

 

Lektion 14-15

Eleven skal, inden kørslen påbegyndes, kunne kontrollere følgende forhold:

  • Bremseanlægget skal have det nødvendige arbejdstryk efter bilfabrikantens anvisninger.
     
Eleven skal kunne kontrollere, om driftsbremsen er tilstrækkelig virksom, bedømt på følgende måde:
  • Med afmonteret forsyningsslange forsøger man at trække påhængskøretøjet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, eller kun med stort besvær, anses bremseevnen at være tilstrækkelig.


Eleven skal under kørsel på en vandret, tør kørebane med asfaltbelægning kunne kontrollere, om følgende forhold er opfyldt:

  • Driftsbremsen skal på nyere vogntog have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t ikke overstiger ca. 10 m.
     

Eleven skal kunne kontrollere, at følgende krav til parkeringsbremsen er opfyldt:

  • Betjeningsgrebet skal være let at aktivere.
  • Mekaniske dele må ikke kunne føres til bundstilling.
  • Wirer og lignende skal være ubeskadigede.
  • Parkeringsbremsen skal kunne fastholdes i aktiveret stilling.
  • Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler/bremseskiver eller bremsebelægninger.
  • Nedsat bremsevirkning tyder på manglende justering af bremser eller forkert indstillet, eventuelt defekt, ALB-ventil.
  • Hjulblokade ved moderat opbremsning kan være tegn på forkert indstillet eller defekt ALB-ventil.
  • Nedsat bremsevirkning efter tilkobling af påhængskøretøjet kan være tegn på utilstrækkelig bremseevne på påhængskøretøjet (påhængskøretøjet »skubber« lastbilen). Selv om vogntoget i sin helhed opfylder de vejledende bremselængder, kan påhængskøretøjets bremseevne godt være utilstrækkelig.



Tegn på fejl ved bremser:

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bremserne og udpege, hvor fejlene kan opstå:

  • For lang oppumpningstid kan være tegn på utæthed i bremseanlægget, eventuelt ved slangekoblinger.
  • Trykfald ved tæthedsprøven kan være tegn på utæthed i bremseanlægget, eventuelt ved slangekoblinger.
  • Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.
  • Større forbrug af trykluft end normalt kan være tegn på for lang stempelvandring i bremsemembraner og medfører nedsat og/eller forsinket bremsevirkning.  Dette kan skyldes manglende justering af bremser.
  • Skævtrækning under bremsning eller uens bremsning tyder på fugt eller snavs på bremsebelægninger eller på defekte hjulbremser eller bremsemembraner.


Lektion 20-21

Kontrol af påbudte lygter mv.:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved påbudte lygter og reflekser er opfyldt:

  • Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.
  • Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.
  • Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.
  • Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse nummerpladen.
  • Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.
  • Bagudvendende refleksplanke(r) skal være gul(e) med rød kant.
  • Bagudvendende reflekser skal være trekantede og anbragt med spidsen opad.



Tegn på fejl ved lygter:

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygterne og udpege, hvor fejlene kan opstå:

  • Lygter, der ikke virker eller virker forkert, kan skyldes fejl (dårlig forbindelse) i elstikket mellem bil og påhængskøretøj.

 

© Copyright 2018 | AMU Juul A/S | Abildgårdsvej 14 | 4000 Roskilde | Tlf: 46 32 10 22 |  Powered by: Webex ApS