Hvad er dit næste stop?

Storstilet kampagne skal få flere til at vælge jobbet som buschauffør

Danmark har brug for flere buschauffører. Som Danmarks største udbyder af busuddannelser inden for erhvervstransport, er AMU JUUL løbende i dialog med branchen, og vi støtter op om Dansk PersonTransport (DPT) og Dansk Erhvervs seneste storstilede kampagne “Hvad er dit næste stop?”. Kampagnen skal skabe opmærksomhed på arbejdsmulighederne i busbranchen, og gøre det endnu lettere for virksomhederne at komme i kontakt med nye, potentielle chauffører.

“Hvad er dit næste stop?”-kampagnen henvender sig både til de, som ønsker en vej ind på arbejdsmarkedet, samt til potentielle brancheskiftere. Som DPT selv formulerer det: ”formålet er at sprede budskabet, om de mange fordele der er ved at bevæge sig ind i branchen, uanset om arbejdstageren er ung, senior, kvinde eller mand, med henblik på at øge arbejdskraften på området."

Hos AMU JUUL er vi stolte af vores mangeårige samarbejde med Dansk Person Transport og deres ca. 350 medlemsvirksomheder. Vi opfordrer alle til at besøge kampagnens hjemmeside: danskpersontransport.dk/chaufforkarriere/ og møde kampagnens ambassadører, og bliv klogere på dine eller dine medarbejderes muligheder.

For kun med en fælles indsats kan vi give flere potentielle chauffører blod på tanden.

Seneste nyheder