EU-Efteruddannelse – Turistbus m. Køreteknik

Hej buschauffør. Husk at forny dit EU bevis

Vil du gerne blive ved i drømmejobbet som turistbuschauffør? Så husk at tage på efteruddannelse og få fornyet dit EU bevis (blå bevis). Opfrisk din viden hos JUUL.

Hos JUUL tilbydes du et gratis rundstykke med smør og ost, og gratis kaffe - når du deltager på - på EU-Efteruddannelsen.

Vi følger naturligvis den danske lovgivning og derfor anbefaler vi, at du tager din efteruddannelse minimum hvert 5 år. Efteruddannelsen varer kun 5 dage. Vores dygtige undervisere, som har erfaring fra branchen, vil dele den nyeste viden om kørsel med bus og teste dine færdigheder på vores køretekniske anlæg. 

Du kommer til at have en sjov uge med andre buschauffører fra branchen, og vi lover, at du får nok timer til at dele ud af dine røverhistorier fra hverdagen i turistbus.

Kører du rutebus eller OST/Flex? Så har vi også en efteruddannelse for dig.

Krav

 

Du skal have et chaufføruddannelsesbevis (CUB-bevis) som gælder i EU, også kaldet et EU bevis, for at tage på efteruddannelse. Reglen gælder ikke for de buschauffører der har erhvervet kørekort til bus (Kat. D) før 10. sep. 2008.

Beviser

 

Når du har taget din. efteruddannelse for turistbuschauffører hos JUUL, får du 2 fornyede beviser:

  • EU bevis (Udstedes af Færdselsstyrelsen)
  • AMU-kursusbevis

5 dages efteruddannelse for turistbuschauffører

Skal dine turister køre med den bedste af de bedste? Så skynd dig at få opfrisket din uddannelse. På 5 dages efteruddannelse hos JUUL, kommer du igennem hele 3 interessante emner.

Vi starter med den obligatoriske undervisning for alle buschauffører, uanset branche. Her underviser vi dig i:

  • Færdselsregler
  • Regler for arbejdstid
  • Køre- og hviletidsregler
  • Trafiksikkerhed
  • Defensiv og energirigtig kørsel, herunder orientering om ny teknologi
  • Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
  • Førstehjælp ved hjertestop

Ved det brancherettede emne bliver det spændende for dig der er vild med at køre med turister. Her bliver du opdateret på den nyeste viden inden for netop din branche. Du lærer alt om:

  • Konflikthåndtering
  • Kommunikation og kulturforskelle
  • Opdatering af de nyeste regler indenfor international lovgivning for turistbuskørsel
  • Vedligeholdelse af bussen
  • Sundhed og ergonomi

Du får også en dag med fuld fart på køreteknisk anlæg. Kurset indeholder teoretisk forberedelse og praktisk træning i kørsel under vanskellige forhold. Du kommer til at køre på FDM Sjællandsringen, der har Danmarks bedste anlæg til afholdelse af køreteknik. På dagen får du opfrisket dine færdigheder i:

  • Bremse og undvigemanøvre
  • Udskridning og slalomkørsel
  • Reaktions og undvigemanøvre
  • Kørselsdynamik og manøvrering på forskellige underlag
  • Sikkerhedsregler bag rattet og på vejen
  • Moderne sikkerhedsudstyr, herunder ABS og ESC
  • Forskel på sommer og vinterdæk bremselængde

… og til slut får du lov til at simulere et færdselsuheld med 5 km/t.

Når du er færdig på din efteruddannelse og klar til at komme tilbage i turistbussen, så får du et fornyet EU bevis (blå bevis). Der er ingen prøver på dit opfriskningskursus.

Pris for kurset:
1.040 kr.*
Din arbejdsgiver kan søge om løntabs­godtgørelse (VEU godtgørelse) på op til 940 kr. pr. dag. samt befordrings­godtgørelse, og evt. tilskud fra kompetencefonde.
* Prisen gælder alle personer der enten bor eller arbejder i Danmark, og som ikke har en videregående uddannelse.
Modtager du dagpenge eller kontanthjælp kan dit jobcenter betale dit kursus. Kontakt os for nærmere information.
  • 48466

    Køreteknik for erhvervschauffører - Ajourføring

  • 48616

    EU-efteruddannelse for buschauffører - obl. del

  • 48618

    Ajourføring for turistbuschauffører

Spørgsmål og svar

I hvor lang tid skal jeg på efteruddannelsen?
Som turistbuschauffør skal du på efteruddannelse i 5 dage.
Er der forskellige brancherettede efteruddannelser for buschauffører?
JUUL afholder hele 3 brancherettede efteruddannelse til bus. Du kan vælge mellem vores efteruddannelse for rutebus, turistbus og handicap befordring.
Skal jeg op til en prøve efter kurset?
Du skal ikke op til en prøve på den lovpligtige efteruddannelse. Du har automatisk bestået uddannelsen efter 5 dages på vores skole.
Hvilket bevis får jeg efter kurset?
Du får fornyet dit blå EU bevis. hvis du har deltaget i undervisningen i alle 5 dage. Beviset får du udstedt af Færdselsstyrelsen.
Er det nok at have deltaget på efteruddannelsen 1 gang, efter man har bestået sit kørekort til bus og lastbil?
Nej, som reglerne er i dag skal man minimum hvert 5 år forny sit chaufføruddannelsesbevis.
Hvad sker der, hvis man tager efteruddannelsen 1 år før udløb?
Det har ikke nogen konsekvenser og man fornyer blot med en ny periode på 5 år. Tager man efteruddannelsen 3 måneder før udløb, kan man få forlænget perioden med 5 år + de 3 måneder. Et eksempel kunne være: Er man i besiddelse af et EU bevis der udløber d. 01-04-2022 og afslutter efteruddannelsen d. 01-01-2022 bliver der udstedt et nyt bevis med udløb d. 01-04-2027. Derfor anbefaler vi, at man ikke venter med at tage efteruddannelsen i den uge det udløber, da man får forlænget perioden, så længe man tager efteruddannelsen indenfor de 3 måneder man har udløb.