Liggende Sygetransport

Bliv sygetransport-redder og hjælp mennesker sikkert frem

Vil du have et arbejde, hvor du hjælper andre, og hvor du er en del af et team? Så er et job som redder i den liggende sygetransport lige noget for dig. Den liggende sygetransport køres altid af to sygetransport-reddere (ST-reddere), og derfor vil du få mange spændende dage sammen med din makker.

Du kan tage uddannelsen i liggende sygetransport på 20 dage hos JUUL. Som ST-redder bliver du uddannet i at køre med bevægelseshæmmede, syge og svækkede patienter. Du bliver også uddannet i førstehjælp, brug af AED (hjertestarter) og trappestol (evakueringsstol).

Som sygetransport-redder i den liggende sygetransport, hjælper du mennesker sikkert frem.

20 dage med sygetransport hos JUUL

Inden du kan komme på vej som sygetransport-redder, skal du gennem 20 dages spændende undervisning på faget ”Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring”. På uddannelsen bliver du undervist af vores dygtige faglærere som har mange års erfaring fra det virkelige liv i branchen.

For at sikre, at dine patienter kommer sikkert frem, underviser vi dig i hensigtsmæssig og komfortabel kørsel, og du bliver også øvet i radiokommunikation.

Som redder i den liggende patienttransport, skal du være stærk i mere end bare komfortabel kørsel. Derfor underviser vi dig også i flytning af patienter og betjening af bevægelseshæmmedes personlige hjælpeudstyr. Du tilegner dig også en stor viden om sygdomstilstande og adfærdsmønstre – og du får erfaring i at kunne håndtere patienter i tilfælde af færdselsuheld, ulykke eller pludselig opstået sygdom.

Når du er klar til at afslutte din uddannelse og få job i patient- og sygetransport, skal du op til en teoretisk skriftlig AMU-prøve. Prøven skal nok du klare efter 20 dages spændende undervisning hos JUUL.

Krav

Der er få regler for at starte på uddannelsen:

  • Du skal være mindst 18 år,
  • og have gyldigt kørekort til bil (kat. B)

Beviser

Når du har bestået din prøve, får du et AMU-bevis. Består du ikke, vil der være mulighed for at få tilsendt et deltagerbevis

Hvad kan du med en uddannelse i liggende sygetransport?

Efter bestået kursus i den liggende sygetransport kan du søge om ansættelse hos en af de operative entreprenører.

Der gives normalt ingen fysisk behandling, når du kører patienttransport, udover almindelig omsorg. Køretøjet er indrettet som en ambulance med en båre, trappemaskine og plads til pårørende. I køretøjet er der intet behandlingsudstyr udover udstyr som AED (hjertestarter) og evt. plaster, forbindinger og andre ting til at håndtere mindre førstehjælpsscenarier.

For at blive en eftertragtet redder i patienttransporten, og hurtigt få job hos en af de operative entreprenører, kan du med fordel tage disse ekstra kurser:

Du kan med fordel tjekke din region for udbyder/arbejdsgiver.

Hvis du har en drøm om at køre ambulance og give behandling under kørslen, kan du efter bestået kursus søge optagelse på erhvervsuddannelsen til ambulancebehandlerelev.

 

Bliv ST-redder med stort kørekort på 50 dage 

Der er stor efterspørgsel efter ST-reddere med et kat. C kørekort i branchen. Tag uddannelsen som ST-redder med stort kørekort på 50 dage. Kom forrest i køen når der ansættes nye ST-reddere til patient- og sygetransport, med den optimale sammensætning af kvalifikationer. Du kan tage kurserne (patienttransport + lastbilkørekort) i Roskilde på Abildgårdsvej 14, hvor vores engagerede og dygtige undervisere, er klar til at undervise dig.  

Et 50 dages kursus som ST-redder med stort kørekort koster kun 10.400 kr.*


Kontakt os i dag på tlf. 39 39 11 11 eller mail info@amujuul.dk hvis, du har nogen spørgsmål eller ønsker at tilmelde dig. 

 

*Prisen gælder for alle personer der enten bor eller arbejder i Danmark, og som ikke har en videregående uddannelse. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp kan dit jobcenter el. A-kasse vælge at betale for dit kursus. Kontakt os for nærmere information. 
 

 

Pris for kurset:
4.160 kr.*
Din arbejdsgiver kan søge om løntabs­godtgørelse (VEU godtgørelse) på op til 940 kr. pr. dag. samt befordrings­godtgørelse, og evt. tilskud fra kompetencefonde.
* Prisen gælder alle personer der enten bor eller arbejder i Danmark, og som ikke har en videregående uddannelse.
Modtager du dagpenge eller kontanthjælp kan dit jobcenter betale dit kursus. Kontakt os for nærmere information.
  • 47610

    Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring

Spørgsmål og svar

Hvad er liggende patienttransport?
Den liggende patienttransport er en transport for patienter der skal til og fra behandling på sygehuset. Der gives normalt ingen fysisk behandling, når du kører sygetransport, udover almindelig omsorg. Den liggende patienttransport kan godt forveksles med en ambulance. Den er også indrettet med en båre, trappemaskine og plads til pårørende. I patienttransporten er der dog ingen behandlingsudstyr udover udstyr som AED (hjertestarter) og evt. plaster, forbindinger.
Hvordan bliver man ST-redder?
For at blive sygetransport-redder skal man tage kurset “Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring". Kurset tager 20 dage. Inden du kan blive patienttransport-redder, skal du også have et kørekort til personbil (B). Derudover er der flere regioner som stiller krav om kørekort til lastbil og EU-kvalifikationsbevis. Det kommer meget an på, hvilken region man har tænkt sig at søge en stilling hos. På vores patienttransport-kursus tager vi på virksomhedsbesøg hos præhospitalt center i Region Sjælland også kaldet PHC . Her kan du høre nærmere om, hvad fremtidige arbejdsgivere forventer.
Hvad er forskellen på en sygetransport og en ambulance?
Forskellen på en sygetransport og en ambulance er, at en sygetransport er en transport til IKKE BEHANDLINGSKRÆVENDE patienter. Det vil sige at du som sygetransport-redder ikke skal yde nogen form for behandling. På sygetransport-kurset får du dog nogle værktøjer til at lave en skarp vurdering af patienterne, så du kan vurdere, om det er forsvarligt at køre med patienten eller om patienten skal have en anden form for behandling under transporten til sygehuset. Det er VIGTIGT at man forstår, at en sygetransport ikke laver nogen form for behandling, andet end psykisk førstehjælp. Normalt kører du heller ikke udrykningskørsel. Der kan dog i teorien opstå en situation, hvor du kan risikere at skulle køre med udrykning i en sygetransport. Det kræver dog f.eks., at der sker en katastrofe i Danmark, hvor man får brug for din hjælp.
Hvordan er job-mulighederne som ST-redder?
Jobmulighederne som PT-redder er rigtig fine. Som det er nu udbyder Falck og få regioner kørslen af patienttransport, så man skal holde øje med stillingsopslag hos de forskellige udbydere. I de fleste tilfælde kan man sende sit CV og ansøgning til en jobbank hos udbyderne. Kurset i "ikke behandlingskrævende liggende patientbefordring" kan bruges som springbræt til senere at kunne søge ind på uddannelsen til ambulancebehandler. Hvis det er den vej man ønsker at gå.