EU-Efteruddannelse – Godschauffør

Hej chauffør. Husk at forny dit EU bevis

Vil du stadig holde Danmark kørende? Så husk at forny dit EU bevis (blå bevis) hvert 5. år. Det kan du på en efteruddannelse for godschauffører hos AMU JUUL. Selve beviset får du udstedt af Færdselsstyrelsen.

Hos AMU JUUL tilbydes du et gratis rundstykke med smør og ost, og gratis kaffe - på alle hverdage - på EU-Efteruddannelsen.

Vi ved, at du som lastbilchauffør sætter pris på ny viden fra erfarne folk i branchen, og derfor vil du blive mødt af vores dygtige undervisere, der alle har stor erfaring fra dagligdagen bag rattet. På efteruddannelsen vil de give dig den nyeste viden om kørsel med gods og teste dine færdigheder i lastbilen på køreteknisk anlæg.

Ifølge dansk lov skal alle chauffører på efteruddannelse og forny deres EU bevis minimum hvert 5. år. Uddannelsen varer kun 5 dage. Du kan komme på opfriskningskursus hos os hver uge, både hverdag og weekend, på vores afdelinger i Roskilde, Køge og Holbæk.

Vi har også efteruddannelse for dig der arbejder med autohjælp.

Regler

For at starte på efteruddannelsen skal du have:

  • et chaufføruddannelsesbevis (CUB-bevis) også kaldet et EU bevis,
  • eller lastbilkørekort kat. C. erhvervet inden 10. september 2009.

Beviser

Når du har været på EU efteruddannelse for godschauffører hos AMU JUUL, vil du stå med 2 fornyede beviser i hånden:

  • EU bevis (udstedes af Færdselsstyrelsen)
  • AMU-kursusbevis

5 dages efteruddannelse for godschauffører

Du er en vigtig del af samfundet! Skynd dig at få opfrisket din uddannelse, så vi kan møde dig på landevejen igen. På bare 5 dages efteruddannelse hos AMU JUUL, får du undervisning i 3 vigtige emner.

Du starter med den obligatoriske undervisning for alle lastbilchauffører, uanset branche. Her får du opdateret din viden om:

  • Færdselsregler
  • Regler for arbejdstid
  • Køre- og hviletidsregler
  • Trafiksikkerhed
  • Defensiv og energirigtig kørsel, herunder orientering om ny teknologi
  • Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
  • Førstehjælp ved hjertestop

Når du når til det branchespecifikke emne, bliver det ekstra interessant for dig, der er godschauffør. Her bliver du opdateret på den nyeste viden om kørsel med lastbil inden for netop din branche. Du får helt ny viden om:

  • Kundeservice og konflikthåndtering
  • Færdselsregler
  • Lastsikring, og håndtering af forskellige godstyper
  • Kontrol og klargøring af køretøj og udstyr
  • Håndtering af relevante transportdokumenter.
  • Dokumentation og regler for normale - og afvigende transporter
  • Modulvogntog og det særligt udpegede vejnet, hvor modulvogntog må køre
  • Tur- og ruteplanlægning
  • Forebyggelse af skader i muskler og led
  • Arbejdsmiljølovens bestemmelser

Du kommer også til at have en sjov og spændende dag ude af klasselokalet. Her kommer du til at køre på FDM Sjællandsringen, der har Danmarks bedste anlæg til afholdelse af køreteknik. På dagen får du en masse praktisk træning i kørsel under vanskellige forhold. Du får opfrisket dine færdigheder i:

  • Bremse og undvigemanøvre
  • Udskridning og slalomkørsel
  • Reaktions og undvigemanøvre
  • Kørselsdynamik og manøvrering på forskellige underlag
  • Sikkerhedsregler bag rattet og på vejen
  • Moderne sikkerhedsudstyr, herunder ABS og ESC
  • Forskel på sommer og vinterdæk bremselængde

… og til slut får du lov til at simulere et færdselsuheld med 5 km/t.

Når du er færdig på din efteruddannelse, er du klar til at komme tilbage bag rattet i lastbilen med et fornyet blåt EU bevis (Beviset udstedes af Færdselsstyrelsen). Der er ingen prøver på dit opfriskningskursus.

Pris for kurset:
640,- kr.* Kursusgebyrer herudover
  • EU bevis (udstedes af Færdselsstyrelsen)

    130,- kr.

Din arbejdsgiver kan søge om løntabs­godtgørelse (VEU godtgørelse) på op til 893,- kr. pr. dag. samt befordrings­godtgørelse, og evt. tilskud fra kompetencefonde.
* Prisen gælder alle personer der enten bor eller arbejder i Danmark, og som ikke har en videregående uddannelse.
Modtager du dagpenge eller kontanthjælp kan dit jobcenter betale dit kursus. Kontakt os for nærmere information.
  • 48466

    Køreteknik for erhvervschauffører - Ajourføring

  • 48611

    Ajourføring for stykgods- og distributionschauffør

  • 48660

    EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig.del

Spørgsmål og svar

Hvem skal have efteruddannelse til lastbil?
Hvis man kører erhvervsmæssig kørsel i lastbil, skal man som udgangspunkt have fornyet sit EU bevis (det blå bevis) hvert 5. år.
Hvor lang tid tager en EU efteruddannelsen?
For alle der har taget lastbil kørekort inkl. kvalifikationsbevis, eller tidligere har haft det blå EU bevis, eller har taget lastbil kørekort før 10/9-2009, kan man nøjes med 5 dages efteruddannelse, for at få det Blå EU bevis. Har du taget lastbil kørekort uden EU bevis/Kvalifikationsbevis efter 10/9-2009, skal du have 4 ugers kvalifikationsuddannelse først.
Hvilken efteruddannelse skal jeg vælge? Bus eller lastbil?
Hvis du har et gyldigt erhvervskort til både bus og lastbil, bestemmer du selv hvilken efteruddannelse du tager. Begge kategorier kommer med på dit fornyede EU bevis.
Hvilken type pakke skal jeg vælge for lastbil?
Efteruddannelsen består af 2 dage med obligatorisk indhold og 1 dags køreteknik, samt 2 dage med branchespecifikt indhold. Hos AMU JUUL kan du vælge branchespecifikt indhold for godsdistribution og tanktransport
Hvornår skal jeg forny mit EU-bevis?
Du skal forny dit bevis inden den dato der står på det blå EU bevis Beviset skal fornyes hvert 5 år. Er det udløbet skal du blot forny det inden du igen skal køre lastbil.
Hvornår kan jeg få efteruddannelsen?
Vi har hold næsten hver uge året rundt og ofte flere hold pr. uge – mandag til fredag. 4-6 gange årligt har vi også weekendhold som ligger fra kl 8:00-15:24.